Hjælp i Karlslunde til børn med funktionsnedsættelse
Hos Bo- og Aflastningstilbud Skelbakken i Karlslunde ved Tune og Greve varetager vi børn og unge i hele landet, som kæmper med funktionsnedsættelse. Det kan både være i form af varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, og vi tager imod børn og unge i alderen fra 0-18 år med mulighed for forlængelse frem til det 23. år.
Neuropædagogisk fokus på børn og unge med funktionsnedsættelse
Vi arbejder ud fra en række forskellige tilgange for at sikre en individuel tilgang til hver enkelt og vedkommendes multiple funktionsnedsættelser. En af disse tilgange er med udgangspunkt i neuropædagogik, som har fokus på hjernens funktion.
Formålet med neuropædagogik er at give barnet eller den unge en mulighed for særligt at trække på sine stærke sider inden for områder som for eksempel:
- Hukommelse
- Opmærksomhed
- Orienteringsevne
- Socialt samvær
- Kommunikation
Vores medarbejdere bliver løbende tilbudt videreuddannelse og efteruddannelse for at sikre, at vi hele tiden er opdaterede inden for vores kompetenceområder.
Udover neuropædagogik, dækker vores kompetencerområder blandt andet også over pædagogisk massage, IT- og kommunikation, Tegn til Tale, Marte Meo og forflytning.
Hør mere om vores arbejde med funktionsnedsatte
Hos Bo- og Aflastningstilbud Skelbakken er vi stolte af at skabe en atmosfære, hvor børn med funktionsnedsættelse kan trives og udvikle sig. Vi har et dedikeret og omsorgsfuldt personale, der er specialiseret i at arbejde med børn med multiple funktionsnedsættelser. Vi er her for at lytte, støtte og skabe et trygt miljø for dit barn.
Har du nogle spørgsmål, eller kunne du tænke dig at høre mere om vores individuelle tilgange inden for neuropædagogik såvel som andet specialpædagogik i forbindelse med funktionsnedsættelse, er du meget velkommen til at kontakte os.
Det kan du enten gøre ved at ringe til os på telefon 46 16 17 18, men du har også mulighed for at skrive til vores e-mail skelbakken@regionsjaelland.dk eller gennem vores kontaktformular, hvis det passer dig bedre. Så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt.